Louise Sølvtoft Pedersen er Europas dygtigste blomsterdekoratør.
Den tidligere elev fra Hurup skole og EUX i Thisted går i dag på Roskilde Tekniske Skole som blomsterdekoratør, og hun er i lære i en af Københavns ældste blomsterhandlere, Bering House of Flowers i indreKøbenhavn.
For nyligt repræsenterede hun Danmark ved EuroSkills 2025, som er Europamesterskaberne for elever på erhvervsuddannelser og unge håndværkere, og hun løb med sejren og endte øverst på podiet med en guldmedalje om halsen i kategorien "Floristy".
- Det er helt sindssygt. Jeg havde håbet på det, siden jeg vandt DM. Men jeg havde nok ikke turde tro på det. Det er megafedt – også at være den eneste dansker, der har vundet EM, sagde Louise Søltoft Pedersen efterfølgende om sejren til TV2 Kosmopol.
En vigtig eksponering
Louise Søltoft Pedersen håber, at medaljen den kan få betydning for andre end hende selv.
- Det er vigtigt. Og jeg kan nu bruge det til at vise mit fag frem som blomsterdekoratør. Men også til at vise erhvervsuddannelserne frem, siger hun til TV-stationen
Foruden Louise Søltoft Pedersen deltog 42 andre danske fagatleter ved EuroSkills.
Læs mere om medaljehøsten ved EuroSkils 2025 her