Kortere skoledage med fordybelse

For blot halvandet år siden havde Mette Konge og 7.B. typisk haft 45 minutter til at blive klogere på de forskellige figurer og udregningen af areal og rumfang, inden de skulle videre med et nyt fag og en ny lærer. En skoledag bestod af mange skift mellem både fag og lærere, og flere dage i ugen gik undervisningen også helt frem til kl. 15.15. Men siden begyndelsen af skoleåret 2025/2026 har skolerne i Thy arbejdet med regeringens kvalitets-program for folkeskolen og de 33 initiativer, der tilsammen skal skabe mere frihed, fordybelse og kvalitet i undervisningen. Ét af initiativerne er den kortere skoledag.

Væk fra central styring

Grundtanken i programmet er at skrue ned for den centrale styring og i stedet give kommuner, skoler og skolebestyrelser større indflydelse på organiseringen af skoledagen. Samlet set sætter de 33 initiativer rammen for en folkeskole, der ønsker at skabe mere ro og færre krav. Det indebærer bl.a. øget lokal beslutningskraft, mulighed for kortere skoledage og afskaffelse af en række centrale krav. Visionen er: Mere plads til faglighed og professionel dømmekraft.

- Hos os har det betydet, at vi har skrottet 45 minutters modulerne, og i stedet lavet moduler af to-en-halv-time. Samtidig har vi kortet skoledagen af, så ingen går i skole længere end til 13.30. Alt sammen ud fra et mål om færre skift og bedre rammer for fordybelse. Det er ingen hemmelighed, at de lange skoledage var en udfordring for undervisningen. Særligt når vi kom ud på de timer, der lå sidst på dagen, og det gik også ud over sammenholdet i klasserne, fortælle Per Munksgaard Olesen, skoleleder på Hurup Skole.

Forskellige modeller

Alle folkeskolerne i Thy har i større eller mindre grad reduceret i antal lektioner, men de bruger ikke nødvendigvis samme model. I Hanstholm har de også arbejdet med mere sammenhængende moduler, fremfor skift mellem fag. Her tog de i omlægningen udgangspunkt i deres pauser, og lagde derefter et nyt puslespil rundt om dem.

- Vi har i årevis talt om, hvor meget læring er der reelt i ydertimerne sidst på dagen? De sene timer har været svære for alle. Vores oplevelse nu er, at værdien af at slutte skoledagen tidligere er stor. Eleverne er friskere og mere deltagende – også i timerne over middag. Der er mere ro og tid til fordybelse. Vi oplever færre konflikter og samlet set både større indlæringslyst og arbejdsglæde, siger Anna Kirstine Møller Ehlers, skoleleder på Hanstholm Skole.

Lavere fravær

I 7.B. på Hurup Skole er eleverne – måske ikke overraskende – glade for den kortere skoledag. Og, direkte spurgt om, hvad der er bedre, svarer de samstemmende: “De lange moduler, færre skift og bedre mulighed for at fordybe sig i fagene. Største minus er, at der kun er et reelt, langt frikvarter i løbet af skoledagen.”

- Deres svar afspejler klart vores foreløbige evaluering, og flere har også peget på at de synes, de har mere overskud til resten af deres dag. Samtidig kan jeg konstatere, at vi har et lavere fravær i år. Jeg kan jo ikke sige, at det skyldes den ændrede skoledag, men jeg bliver nysgerrig på at holde øje med det og se, hvordan udvikling bliver, siger Per Munksgaard Olesen.

Alle er i gang

Arbejdet med at realisere de 33 initiativer er noget, som alle folkeskoleledelserne i Thy arbejder vedvarende og fokuseret med. Ud over de kortere skoledage handler det bl.a. om: En styrket indsats for de 10 procent mest udfordrede elever i dansk og matematik, om at øge inddragelsen af frivillige foreninger omkring skolerne, om at lette prøvetrykket i forbindelse med afgangseksamen og efteruddannelse af alle personaler for at skabe en skole der kan mere for flere.

- I Thisted Kommune tror vi på, at når vi ønsker at skabe en levet kulturændring, så skal vi gøre det sammen – og det gør vi med et fælles kompetenceløft for 1.000 medarbejdere i perioden 2025/2026 og til og med skoleåret 2029/2030, siger Per Overgaard, der er chef for Skoler og Dagtilbud.